Hvad er konverteringsoptimering?
Her får du svaret på hvad konverteringsoptimering er, hvordan konverteringsraten udregnes - og hvorfor det er så vigtigt at arbejde med.
CRO, konverteringsrate-optimering eller konverterings-optimering
Driver du en webshop, et medlemsskabswebsite eller forsøger du at få flere leads online, så kan konverteringsoptimering være rigtig givende for dig.
Hvad er en konvertering?
I web-sammenhænge er en konvertering et opfyldt mål. Det kan være et køb, en udfyldt formular eller et sign up til et kursus eller medlemskab.
Du kan sagtens have flere mål på dit website. En macro-konvertering vil ofte være et salg eller en tilmelding, mens mere bløde konverteringer som en tilmelding til et nyhedsbrev eller en udfyldt kontaktformular vil betegnes som mikro-konvertering.
Du må have et konstant fokus på at forbedre din konverteringsrate, så du får mest mulig ud af den trafik, som kommer ind på dit website. Ellers skal du ud og købe trafikken ind igen i morgen.
For at udregne din konverteringsrate, skal du blot at tage antallet af konverteringer og dividere det med antallet af samlede besøg. Hvis du har 1000 besøg, og 20 af dem køber fra din webshop, er din konverteringsrate på 2%.
4 gode grunde til at arbejde med din konverteringsrate
Der er flere gode grunde til at arbejde med konverteringsoptimering:
- Du gør det lettere for dine besøgende at finde vej til mål
- Gode brugeroplevelser sender positive signaler til Google og du kan dermed opnå højere organiske placeringer
- Jo flere konverteringer du har, des mere data får algoritmerne i dine betalte annoncer at arbejde med
- Du får mere værdi ud af din trafik, og dermed mere salg
på din webshop. Øget omsætning som du fx kan bruge til at generere mere trafik. Og så har du en rigtig god cyklus kørende.
Er du tilfreds med din konverteringsrate?
I sagens natur kan der altid optimeres på en webshop og der kan (og bør) altid være fokus på at forbedre konverteringsraten. Men hvad er en god konverteringsrate?
Der vil altid være en stor del af dine besøgende, som falder fra - og som ikke ender med at købe hos dig. Et benchmark på konverteringsraten på e-commerce site er 2-5%. Dog er der stor forskel på hvor meget værdi det giver dig. Prispunkt, ordrestørrelse, dækningsbidrag mv.
Derfor er det svært at sammenligne konverteringsrater, og jeg plejer at holde mig til dette citat:
A good conversion rate is one that is improving
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller opret dig som bruger for at skrive en kommentar